november 21, 2024

Nem børnedrik – billig, pink eller blodig med kun 2 ingredienser

ARTIKLEN INDEHOLDER REKLAMELINKS

Sjov nem børnedrik, der kan bruges som en velkomstdrink når børnene ankommer til børnefødselsdagen eller til når kagen spises.

Blodig børnedrink er simpel at lave og er en stor succes til halloween og fester med et blodigt tema, som vampyrfest eller zoomier. Den kan selvfølgelig også bruges til andre festlige lejligheder hvor børnene også skal hygge med speciel børnedrik, som f.eks. nytårsaften.

Ingredienser i blodig og nem børnedrik:

Mælk
Rød grenadine med jordbær eller hindbærsmag
Eventuelt isterninger, hvis det er en varm sommerdag.

Fremgangsmåde – sådan laves blodig og nem børnedrik:

Start med at putte mælk i glassene. Dernæst holder du et sugerør nede i grenadineflasken og holder for det øverste hul, så grenadinen indeni sugerøret, forbliver derinde, når du løfter sugerøret op af flasken igen. Sæt nu sugerøret ned i bunden af glasset med mælk og lad grenadinen sive ud i bunden af af glasset. Gentag dette 2-3 gange, indtil du synes der er “blod” nok i bunden af glasset.

Nem børnedrik

Når børnene drikker den blodige børnedrik, rører de rundt i glasset og mælk og grenadine vil blive blandet og give en lyserød farve. Blodig og nem børnedrik smager i øvrigt som milkshake med jordbær-/hindbærsmag, afhængig af valgte grenadine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!